Grønland Frimærkehæfter

Automathæfter

AH1

Hæfte AH1 Forside

AH2
Hæfte AH2 Forside

 

14. januar 1997 introducerede det Grøndlandske postvæsen et 20kr automathæfte, som ligesom de danske automathæfter var håndlavet. Hæftet består af to striber, som fremkommer af specielle hæfteark, hvor tre mærker AFA nr. 289, 290 og 292 er sammentrykt i to forskellige udgaver. Den første har sammensætningen 4,50-0,25-0,25-4,50-0,50 kr - 2xAFA289 + AFA290 + 2xAFA292 (Hæftesammentryk AFA HS-10) og den anden har sammensætningen 0,50-4,50-0,25-0,25-4,50 kr - 2xAFA289 + AFA290 + 2xAFA292 (Hæftesammentryk AFA HS-11).
De to striber blev indklæbet i henholdsvis venstre og højre side af automathæftet.

Hæfterne var til salg i frimærkeautomater i byerne Nuuk (Godthåb), Sisimiut (Holsteinsborg), Kangerlussuaq (Sønder Strømfjord) og Ilulissat (Jakobshavn).

Ud over dette hæfte blev der i 2003 udgivet et nyt hæfte, som også havde værdien 20kr. Dette hæfte indeholder ligeledes to striber med frimærker, men denne gang fra dagligserie frimærkerne med Dr. Margrethe - 0,25 kr (AFA 377) og 4,75 kr (AFA 360).

Begge automathæfter blev taget ud af sortimentet den 30. november 2004.

 

Frimærkerhæfter

FH1

FH1 forside

Den 9. november 1989 udgav man i Grønland det første frimærkehæfte med en pris på 27,60 kr. Hæftet er forsynet med to hæftesammentryk med Dr. Margrethe motiv. Den første har sammensætningen 0,10-0,10-1,00-1,00-1,00 kr - 2xAFA84aF + 3xAFA101aF (Hæftesammentryk AFA HS-1) og den anden har sammensætningen 0,50-0,50-3,20-3,20-3,20 kr - 2xAFA126a + 2xAFA189 (Hæftesammentryk AFA HS-2).
Der blev ialt udgivet 74.840 stk af dette hæfte.
Der er siden 1989 løbende udkommet nye hæfter i forskellige formater, og disse vil alle på et tidspunkt kunne findes på hjemmesiden under fanen Frimærkehæfter.